Juledekorationer

Juledekorationer

Hvid juledekoration

Man kan ikke komme udenom det, men det er tid til jul. Og hvis du ikke allerede har fået lavet årets dekorationer, eller hvis du har en klump ler til overs fra de dekorationer du allerede har lavet – så kan du måske finde lidt ekstra inspiration eller tips og tricks her.

Der er så utroligt mange muligheder og valg du skal tage når du skal give dig i kast med dine juledekorationer. Skal det være krans? Skal det være gran? Mos måske? Skal den i potte, kurv eller noget tredje? Hvilke farver vil du bruge? Skal den være traditionel eller moderne? Så mange valg, så mange muligheder – hvor skal man starte, jeg vil prøve at hjælpe dig.

En ting, du dog altid skal huske! Lad være med at have for højt gran, altså sørg for at have lyset frit, det er ikke sjovt at have en dekoration der kan lave en ildebrand. Du skal også huske at sørge for at dit lys står ordentligt fast, så det kan tåle at der bliver røstet lidt med bordet under en lidt for voldsom pakkeleg. En god ide er altid at tage udgangspunkt i de materialer du allerede har og så ellers tage en hurtig googlesøgning, for hold da op, der er mange muligheder derude.

(Visited 515 times, 1 visits today)